Drikkevand i Dragør
HOFOR har på baggrund af et tv-indslag på TV2 oplyst: Dragørs vand er sikkert at drikke.

HOFOR oplyser:
"Torsdag bragte TV2 en nyhed om fund af pesticidet Metazachlor blandt andet i Dragør. Pesticidet er fundet i en ud af fem boringer, der sender råvand til St. Magleby Vandværk. HOFOR overvåger drikkevandet nøje, så det drikkevand, som bliver sendt til kunder fra vandværket overholder de grænseværdier, som myndighederne fastsætter. Det er derfor helt sikkert at drikke vandet i Dragør.
TV2s historie tager udgangspunkt i resultater fra en grundig landsdækkende screening af grundvandet. Der er mere information om denne screening på Miljøstyrelsens hjemmeside.
HOFORs drikkevandsboringer har ikke været en del af Miljøstyrelsens nye undersøgelse. For at følge op på Miljøstyrelsens undersøgelse har HOFOR allerede fået taget prøver fra vores vandværker. Vi forventer at få resultaterne i begyndelsen af marts. Det er meget positivt, at Miljøstyrelsen har udvidet overvågningen, sådan at vi har et bedre overblik og kan sikre grundvandet mod pesticider."
Hvis borgerne har spørgsmål, kan man henvende sig til HOFOR: www.hofor.dk
Alternativt til pressevagten på telefon: 33 95 21 21