500-årsjubilæum – pulje til arrangementer
Historien er vi fælles om! I 2021 er det 500 år siden, at kong Christian II og hollandske indvandrere indgik en aftale, hvor 184 hollandske bønder fik brugs- og ejendomsret til Amager og Saltholm. Dateringen skyldes et såkaldt kongeligt privilegiebrev fra 1521. Det fejrer vi i Dragør i 2021.

Står du eller din forening og gerne vil holde et arrangement i Dragør sommerhalvåret 2021, som kan kobles på fejringen af 500-årsjubilæet med en dansk/hollandsk henvisning, er der nu mulighed for at søge om støtte til at afholde det.
Ansøgningsfrist
Frist for ansøgning er mandag den 1. februar og lørdag den 1. maj 2021.