Gå til hovedindhold

Jazzkoncert med Mads Hansen trio

Kom og nyd musikken, når Mads Hansen trio spiller en sensommerkoncert i Dragør Biblioteks gårdhave.

Foto: Niels Dejgaard

Mads Hansen trio 

Trioen præsenterer groovy melodisk jazz primært fra Mads Hansens eget bagkatalog. Hansen har inden for det seneste år udgivet sit 6. og 7. album: Zimmer Bach i 2023 og Circles i 2024 som bliver streamet flittigt. 

Mads Hansen er en original komponist og saxofonist med en stor varm lyd. Anmeldere kalder ham en funky romantiker. Kjeld Lauritsen blev kåret som årets musiker ved DMA Jazz 2022 og Rasmus Lund er ligeledes en kendt og rost musiker på den danske musikscene. 

Musik og kaffe i gårdhaven

Tag hele familien med, nyd den gode stemning i bibliotekets smukke gårdhave. Vi giver en kop kaffe. 

I samarbejde med

Koncerten er blevet til i et samarbejde med Refleksioner: forening for samtidskunst.