Gå til hovedindhold

Grundlovsceremoni efterår 2024

Er du bosat i Dragør Kommune og er ansøger om dansk indfødsret? Så inviterer vi til grundlovsceremoni tirsdag den 10. september 2024 kl. 16. Frist for tilmelding er mandag den 19. august 2024.

Deltagelse i grundlovsceremonien er sidste trin for at få dansk statsborgerskab. Ceremonien foregår på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør.

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen (hav MitID klar). Sidste frist for tilmelding er mandag den 19. august 2024.

Til ceremonien skal du huske at medbringe gyldig legitimation med foto i form af:

1.    opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark, eller

2.    pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller

3.    pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, hvori der er isat en opholdssticker.