Borgermøde om fjernvarme
Interessen er enorm! Med to ’udsolgte’ borgermøder om fjernvarme har vi derfor sammen med Dragør Fjernvarme tilrettelagt endnu et borgermøde mandag den 31. marts 2025 kl. 17-19 i Hollænderhallen, Halvejen 3 i Dragør.
)
Kom og hør
Programmet er som ved de oprindeligt planlagte borgermøder den 6. februar og 17. marts 2025.
Så kom og hør professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Han er landets førende ekspert i varme- og energiplanlægning. Her kan du få svar på dine spørgsmål.
Med afsæt i en enig kommunalbestyrelse forklarer borgmester Kenneth Gøtterup desuden, hvorfor det er nu eller aldrig, at du som borger skal tage stilling til fjernvarme som en fælles løsning for Dragør – og alternativ til naturgas.
Dragør Fjernvarme fortæller mere om priser og vilkår ved fjernvarme.
Praktiske forhold
Der vil blive taget foto under møderne til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.
Tilmeld dig borgermødet
Du tilmelder dig via linket nedenfor.
Der er plads til 450 deltagere. Vi lukker for tilmeldingen, hvis antallet nås inden dagen for mødet.
Er du fritaget for digital post, kan du i stedet for tilmelde dig på telefon 32 89 01 00.
Oversigt
- 31. mar. 2025
- 17.00 -19.00
- Hollænderhallen, Halvejen 3, Dragør