Gå til hovedindhold
Høringer

Borgermøde om budget 2022 (Udløbet)

Kom og giv jeres bidrag, når kommunalbestyrelsen inviterer kommunens borgere, foreninger, brugerbestyrelser, råd mv. til borgermøde om næste års budget. Høringsfrist 27. august 2021.

9. aug. 2021

Indhold

    Invitation til borgermøde om budget 2022

    Borgermødet er onsdag den 18. august 2021 klokken 19-21 I Hollænderhallen, Halvejen 3 i Dragør.

    Formålet med mødet er en direkte dialog, hvor I som borgere kan få præsenteret og danne jer et overblik over, hvad vi ved om rammerne for Dragør Kommunes økonomi.

    I vil ved mødet også have lejlighed til at stille spørgsmål til høringsmaterialet og budgetforslag, og give os politikere gode råd med på vejen om, hvilke budgetforslag, som skal prioriteres ved de politiske forhandlinger.

    Høringsmaterialet på dragoer.dk
    Høringsmateriale kan I fra fredag den 13. august 2021 se her på kommunens hjemmeside.

    Bemærk at forslagene i høringsmaterialet er formuleret af forvaltningen, så vi politisk har nogle muligheder at vælge imellem. Det endelige budget 2022-25 forventes vedtaget af kommunalbestyrelsen senest den 30. september 2021.

    Tidsfrist for skriftlige høringssvar

    I kan også afgive skriftligt høringssvar i fra fredag den 13. august til fredag den 27. august 2021 klokken 9. Skriftlige høringssvar skal sendes på sikker mail til Dragør Kommune, se nedenfor.

    Vær opmærksom på at høringssvar vil blive offentliggjort på Dragør Kommunes hjemmeside, med de oplysninger I skriver, herunder navn, e-mailadresse osv., hvis dette fremgår.