Kontakt
Center for Plan, Teknik og Erhverv
Telefontid:
Mandag-onsdag: 10-14
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Telefon: 32 89 01 00
Der er meddelt landzonetilladelse til opstilling af et 99 m² mobilt hønsehus (driftsbygning) på landbrugsejendommen Fælledvej 120. Tilladelsen er meddelt i henhold til planlovens § 35, stk. 1. Klagefrist 11. februar 2020.
Tilladelsen kan påklages af enhver med retlig interesse. Klager over afgørelser behandles af Planklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. I klageportalen sendes din klage automatisk til Dragør Kommune.
Klager over afgørelser skal være tilgængelige i klageportalen for Dragør Kommune, inden 4 uger fra denne dag, hvor afgørelsen er offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves af Planklagenævnet i forbindelse med oprettelsen af klagen i klageportalen.
For yderligere information henvises til Planklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes Hus
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet.