Gå til hovedindhold
Høringer

Bade- og kajakbro ved Dragør Sydstrand ud for stikvejen (Udløbet)

Dragør Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at anlægge en op til 30 meter lang bade- og kajakbro ud fra Dragør Sydstrand ud for stikvejen Søndre Strandvej - ved matr.nr. 334a, Dragør By, Dragør Høringsfrist 9. november 2020.

12. okt. 2020

Indhold

    Broen har en bredde på 1,5 meter. Broen består af bærende stålrør og brodæk-elementer med stålvanger og træ-dæk. Yderst monteres en badetrappe.

    Se ansøgningen

    Placering af badebroen fremgår af 

    Oversigtskort

    Det vil være et vilkår for en evt. tilladelse til badebroen, at der skal være offentlig adgang.

    Etablering af bade- og bådebroer kræver en tilladelse efter bekendtgørelsen om bade- og bådebroer (BEK nr. 232 af 12/03/2007).

    Før sagen behandles, sendes ansøgningen i høring og offentliggøres på kommunens hjemmeside, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

    Sådan gør du

    Hvis du/I har bemærkninger til det ansøgte, skal de sendes til Center for Plan, Teknik og Erhverv. Mærk dit svar med ”Høringssvar – sag. 19/5402”.

    Høringsperiode

    Dragør Kommune skal modtage dit svar senest mandag den 9. november 2020.

    Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at de fremsendte bemærkninger (herunder dit navn og adresse) er omfattet af aktindsigt.

    Såfremt det ansøgte skal behandles af kommunens By-, Erhvervs- og Planudvalg kan fremsendte bemærkninger fremgå af udvalgssagen, som vil være offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

    Kontakt

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00