Kontakt
Center for Plan, Teknik og Erhverv
Telefontid:
Mandag-onsdag: 10-14
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Om sommeren kan varme og solskin skabe problemer med lugt, fluer og maddiker i affaldsbeholderen til rest- og madaffald.
Det skyldes især, at madaffald i sommervarmen tiltrækker fluer og skaber gode betingelser for deres formering.
Heldigvis er der gode råd at hente for at undgå lugt og uønskede visit fra fluer.
I Dragør Kommune kan du binde en biopose på håndtaget af din affaldsbeholder til rest- og madaffald. Dette er et tegn til din skraldemand om, at der skal lægges en ny forsyning til dig. Poserne kan også hentes på rådhuset i Borgercentret, på Genbrugspladsen og på Dragør Bibliotek. Poserne koster ikke ekstra.
Dragør Kommunalbestyrelse har besluttet, at rest- og madaffald hentes hver anden uge hele året.
Når vi tømmer din beholder til rest- og madaffald hver 14. dag, sikrer vi, at skraldemændene har nok affald at hente, så køreturen kan betale sig.
Hvis vi skulle tømme din beholder hver uge i sommerperioden, ville det for det første kræve køb af en ekstra skraldebil, og for det andet at skraldebilen skulle bruge brændstof på at køre rundt og tømme kun halvfyldte beholdere. For det tredje ville det kræve, at der skulle hyres ekstra mandskab ind, som måske ikke kender ruterne, så godt som det faste mandskabsteam.
Vi håber derfor, at du kan bruge de gode råd, som vi har samlet til dig om madaffald i sommervarmen.
Vi anbefaler, at du vasker din affaldsbeholder ved behov. Det kan være med til at mindske eventuelle lugtgener eller problemer med fluer og maddiker.
Dragør Kommune har ikke en vaskeordning til affaldsbeholdere. Hvis du selv har svært ved det, kender du måske nogen, som kan hjælpe dig.
Vi håber, at du kan bruge de gode råd omkring korrekt håndtering af madaffald og dermed holde dine affaldsbeholdere rene.