Kontakt
Borgerservice
Åbningstider:
Mandag - tirsdag: 10-14
Onsdag lukket
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Telefon: 32 89 01 00
Du skal møde personligt op i Borgercentret, hvis du skal ansøge om kørekort eller have dit kørekort fornyet.
Hvis du vil undgå ventetid, har du mulighed for at bestille tid på forhånd online.
Det kræver et vellignende foto hver gang, du skal have fornyet eller ændret dit kørekort.
Mangler du et foto til dit nye kørekort, kan du få taget ét i Borgercenteret til 140 kr.
Du skal betale kørekortet, når du bestiller det. Du kan betale med Dankort/Visa, Mastercard og Visa Electron.
Husk at forny dit kørekort i borgerservice. Udløbsdatoen står på kørekortet
Hold øje med udløbsdatoen på dit kørekort og forny det hurtigt og nemt i borgerservice, når tiden nærmer sig. Gyldighedstiden står på dit fysiske kørekort og i din kørekort-app. Har du kørekort til flere kategorier, skal du være opmærksom på, at de kan have forskellige udløbsdatoer. Du kan som udgangspunkt tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden det gamle udløber.
Når det er tid til at forny dit kørekort, skal du møde op i borgerservice i en valgfri kommune. Husk, at bestille tid.
3 ting, du skal tage med i borgerservice:
I nogle tilfælde skal du også medbringe:
Når du ansøger om at forny dit kørekort, skal du aflevere dit nuværende kørekort i borgerservice. Du får udstedt et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre på i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort. Du vælger selv, om du vil modtage dit nye kørekort med posten eller afhente det på borgerservice. Det tager normalt 1-2 uger fra borgerservice bestiller dit kørekort til det lander i din postkasse. Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen, ellers vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice, der hvor du bor.
Du skal bruge en lægeattest, hvis:
4 vigtige ting om din lægeattest:
Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
Ansigtet skal være jævnt belyst.
Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
Munden skal være lukket.
Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Ansøger du om fornyelse af dit kørekort efter kortets gyldighed er udløbet, kan du enten vælge at:
Du skal medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis til ansøgningen om fornyelse af dit kørekort, hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger.
Dansk statsborger med bopæl i udlandet
Er du dansk statsborger med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Reglerne for fornyelse af dit kørekort afhænger af, hvilket land, du er bosat i.
Du skal selv huske at oprette dig med dit nye kørekort i kørekort-appen, efter du har fornyet dit kørekort. Det gør du ved at nulstille kørekortappen og derefter oprette det nye kørekort i appen.
Glemmer du det, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.
Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige.
Priser (2025):
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2:
Kategorier i gruppe 1:
Kategorier i gruppe 2:
Om erhvervsmæssig personbefordring:
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
Gyldighedstiden for førerretten til kategorierne i de 2 grupper:
Følgende kategorier tilhører gruppe 1:
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet, som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 15 år. Er dit kørekort udstedt med kortere gyldighedstid finder du denne oplysning på bagsiden af dit kørekort.
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
Følgende kategorier tilhører gruppe 2:
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Gyldighedstiden for kørekort til lastbil, bus og erhvervskørsel, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år.
Hvis du har taget uddannelse i erhvervsmæssig buskørsel kaldet erhvervsmæssig personbefordring eller du er uddannet kørelærer vil er der ekstra koder også kaldet påtegninger på dit kørekort.
Du kan tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden du fylder 70 år.
Lægeattest
Er du fyldt 70 år, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du dog fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.
Så længe er dit kørekort gyldigt
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.
Kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring, som er udstedt efter 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år, medmindre kørekortets gyldighedstid er begrænset som følge af helbredsmæssige forhold.
Herudover afhænger gyldighedstiden for dit kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring af din alder på tidspunktet for udstedelsen af førerretten til den enkelte kategori. Så længe er dit kørekort som udgangspunkt gyldigt, når du er fyldt 70 år eller derover:
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset, skal du indlevere en lægeattest ved fornyelse.
Kørekort af EF- eller EU-modellen, der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet. Alle kørekort skal dog senest den 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel.
Hvis det er muligt at klage over en afgørelse, som Færdselsstyrelsen eller kommunen har truffet i din kørekortsag, vil det stå i afgørelsens klagevejledning. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag. Myndigheden vil på baggrund af din klage revurdere afgørelsen. I nogle tilfælde vil din klage herefter bliver behandlet af myndighedens klageinstans.
I bekendtgørelse om kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne om kørekort.