Gå til hovedindhold
Familie
Børn
Unge

Fritidspas

Fodbold, spejder, musik eller noget helt andet? I Dragør er der mange muligheder for at blive en del af foreningslivet.

Indhold

    I Dragør skal alle børn have mulighed for at have et aktivt fritidsliv. For at sikre dette, tilbyder Dragør Fritidspas for børn og unge i alderen 6–18 år. Via et Fritidspas kan du få hjælp til betaling af dit barns fritidsaktivitet og udstyr.

    Ansøg om Fritidspas

    Hvad er et Fritidspas?

    Fritidspas er en økonomisk støtte på op til 2.000 kr. til betaling af dit barns fritidsaktivitet pr. år. Du kan få op til 1.500 kr. pr. barn til betaling af kontingent og 500 kr. pr. barn til indkøb af udstyr såsom fodboldstøvler, benskinner m.v. Du kan også få betalt leje af instrumenter på Dragør musik- og kulturskole.

    Hvis det samlede kontingent er højere end 2.000 kroner pr. år, vil du som udgangspunkt selv skulle betale resten af beløbet.

    Hvem kan få et Fritidspas?

    Fritidspasset kan gives til familier eller unge mellem 6 - 18 år, som har svært ved at betale for et medlemskontingent. Dit barn skal have folkeregister adresse hos dig og din samlede husstandsindkomst skal være lavere end 223.740 kr. pr. år.

    Du ikke kan ansøge om fritidspas, hvis en eller begge forældre modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Du skal i stedet søge støtte fra Fritidspuljen fra DRC Integration.

    Sådan søger du om Fritidspas

    Du søger om Fritidspas ved at udfylde linket øverst på siden. 

    Før du søger skal du have undersøgt, om der er plads til dit barn i fritidsaktiviteten og have aftalt en opstartsdato med foreningen/klubben. Husk at oplyes foreningens klubbens navn og CVR-nr. da kommunen ofte afregner direkte med foreningen/klubben

    Det er altid en god idé at undersøge om foreningen/klubben tilbyder en gratis prøvetræning, så du sikrer at dit barn er tilmeldt den rigtige fritidsaktivitet. Når støtten først er givet, har barnet brugt årets fritidspas.

    Hvis du søger om Fritidspas til flere børn i familien, skal der udfyldes et skema for hvert barn.

    Links

    Kontakt

    Center for Børn, Skole og Familie

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00