Skip navigationen

Svømmehal: Kontrakten er underskrevet

J. S. Sten & Stål A/S er blevet valgt til at bygge Dragør Kommunes nye svømmehal. Torsdag den 30. marts blev der sat blæk på papiret på borgmester Eik Dahl Bidstrups kontor.

Type: Nyhed
Anbefal denne nyhed:
Billede af kontraktunderskrivelse på borgmesterkontoret
J. S. Sten & Ståls administrerende direktør Jens Waring Lykkez (th) samt teknisk direktør Jakob Skriver (tv) satte den 30. marts sammen med borgmester Eik Dahl Bistrup deres underskrifter på svømmehalskontrakten.

Glad borgmester

”Det er med stor tilfredsstillelse, at vi nu har underskrevet en kontrakt med J. S. Sten & Stål, der som totalentreprenør skal bygge vores nye moderne svømmehal her i Dragør”, siger borgmester Eik Dahl Bidstrup.

Fakta om projektet

J. S. Sten & Stål A/S skal bygge en moderne, lys og imødekommende svømmehal i Dragør. Svømmehallen vil blandt andet indeholde et 25 meter bassin, 1- og 3- meters vippe samt et 50 m2 varmvandsbassin. Den gamle svømmehal rives ned for at give plads til den nye, som også skal ligge ved Hollænderhallen. Projektbeskrivelsen fra J. S. Sten og Stål A/S vil stadig blive udviklet inden byggeriet, hvorfor der kan ske mindre justeringer. Projektet vil i løbet af april blive udstillet i Hollænderhallen. Nærmere tidspunkt vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og i Dragør Nyt.

Med i totalentreprisen er arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard, rådgivende ingeniører Hundsbæk & Henriksen samt Teknologisk Institut.