Skip navigationen

Folketingsvalg - Vi har brug for dig!

Har du lyst til at være med på valgdagen onsdag den 5. juni – og opleve demokratiet helt tæt på?

Nyhed
Anbefal denne nyhed:

Vi skal bruge et antal tilforordnede vælgere til at hjælpe til Folketingsvalget den 5. juni 2019.

Som valgtilforordnet udleverer du stemmesedler til vælgerne, sikrer at stemmerne kommer i valgurnerne, hjælper med gardinerne ved stemmeboksene og hjælper til med at tælle stemmerne op, når valget er slut.

Valgdagen er en ganske særlig dag, og der er en rigtig fin stemning på valgstederne. Du vil få morgenmad, frokost og aftensmad.

Du får også diæt

Som tilforordnet får du diæt på 850 kr. (b-indkomst) for at deltage på valgdagen fra kl. 7 om morgenen og til optællingen er afsluttet.

Eneste krav

Du skal selv være vælger i Dragør Kommune for at blive valgtilforordnet.

Ønsker du at tilmelde dig, eller har du spørgsmål, kan du skrive til Valgsekretariatet på nedenstående mail senest fredag den 31. maj 2019.

Ved tilmelding skal du oplyse navn, adresse og telefonnummer.

Kontakt

Valgsekretariatet

Telefon: 32 89 01 16 eller 32 89 01 08

Du kan sende en mail
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din NemID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit cpr.nr.