Skip navigationen

Valg til Dragør Kommunes Ældreråd

Her kan du læse om det kommende Ældrerådsvalg i Dragør Kommune

Mød kandidaterne til Ældrerådsvalget

Torsdag den 14. september 2017 kl 16-17 i salen på Wiedergården.
Der vil være en kort præsentation af de opstillede kandidater, hvoraf 5 skal vælges til Ældrerådet pr. 01.11.2017.

Mødet er åbent for alle interesserede Dragør borgere, der er fyldt 60 år senest 9. oktober 2017.

Sådan foregår valget

  • Stemmeberettigede og valgbare er borgere med fast bopæl i Dragør Kommune, som er fyldt 60 år senest den 9. oktober 2017  
  • Selve valget vil foregå som brevvalg. Stemmesedler med svarkuvert udsendes automatisk til de stemmeberettigede borgere i kommunen i løbet af uge 37 og 38.
  • Stemmesedler skal være Dragør Kommune i hænde senest mandag den 9. oktober 2017 kl. 10.00.

De ældres stemme

Ældrerådet er “de ældres stemme” i de politiske beslutninger, der har betydning for ældre. Kommunalbestyrelsen har både pligt til og ønske om at høre Ældrerådets mening om stort set alt på ældreområdet.

Det er Kommunalbestyrelsens ønske, at så mange som muligt tager del i den ældrepolitiske debat og gennem Ældrerådet giver sine meninger til kende. Kommunalbestyrelsen vil derfor opfordre alle, der måtte ønske det, til at stille op til det kommende valg til Ældrerådet.

Information

Hvis du har spørgsmål kan du ringe til Helle Pihl på telefon 32 89 02 03. Du kan ringe hverdage mellem 10.00 og 14.00, dog ikke onsdage.

Kontakt

Sundhed og Omsorg - Sekretær

Træffes ikke onsdag

Telefon: 32 89 02 03