Skip navigationen

Ældre- og værdighedspolitik

Dragør Kommunes ældrepolitik skal medvirke til at skabe rammerne for et godt og værdigt ældre liv.

Et godt og værdigt ældreliv - for alle

Ældrepolitikken 2019-2022

Denne ældrepolitik skal synliggøre kommunens målsætninger på ældreområdet. Politikken skal betragtes som den overordnede ramme for kommunens indsats på ældreområdet.

Ældre er en mangfoldig gruppe, og derfor skal ældrepolitikken favne bredt. Ældrepolitikken har fokus på de ældre borgere, der klarer sig selv, de ældre borgere der har brug for lidt hjælp, støtte og pleje og den gruppe af ældre, der er afhængige af hjælp, støtte og pleje. 

Ældrepolitikken handler ikke kun om gruppen af ældre - også frivillige, pårørende og medarbejdere, der arbejder inden for ældreområdet, er en del af målgruppen. 

Ældrepolitikken er blevet til med bidrag fra borgerne i Dragør Kommune og fra medarbejdere og repræsentanter fra Beboer- og Pårørenderådet på Enggården, Hjemmeplejen og Aktivitetshuset Wiedergården og Ældrerådet.

Det gode og værdige ældreliv - for alle

"Mennesket først" er pejlemærket for ældre- og værdighedspolitikken i Dragør Kommune. Politikken skal bidrage til, at ældre i Dragør Kommune fortsætter det gode ældreliv i dag - såvel som i morgen. Dragør Kommune vil fortsætte et tæt samarbejde med regionen, andre kommuner og almen praksis for at sikre et godt og værdigt ældreområde nu - og i fremtiden. 

Dragør Kommunes ældrepolitik sætter fokus og retning inden for områderne:

  • Mennesket først - tryghed for den ældre
  • Det aktive og sociale ældreliv
  • Rammerne for et godt og værdigt ældreliv
  • Livet med demens 

Opfølgning 

Der udarbejdes en årlig handlingsplan, hvor årets vigtigste pejlemærker og særlige indsatsområder for Sundhed og Omsorg fremgår. I de årlige handlingsplaner opstilles så vidt muligt succeskriterier for relevante mål inden for ældrepolitikken. 

 

Kontakt

Sundhed og Omsorg

Telefon: 32 89 01 00

Du kan også sende en mail til Sundhed og Omsorg
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din NemID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit cpr.nr.