Skip navigationen

Referat

Mandag den 14. januar 2019 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Medlemmer: Morten Dreyer (O), Peter Læssøe (T), Nicolaj Bertel Riber (A), Kim Dupont (V), Anne Funk (O), Katrine Tholstrup (C), Ebbe Kyrø (T)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Tema - dialog med privatpraktiserende psykologer i Dragør Kommune
    Sagsid.: 18/2130

    RESUMÉ:

    Udvalget har ønsket en dialog med praktiserende psykologer i Dragør om psykologordning for 15 til 25-årige.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget beslutter, hvordan administrationen skal arbejde videre på at afdække mulighederne for etablering af psykologordning for de 15 til 25-årige.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Dialogen blev taget til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde 10. september 2018 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at privatpraktiserende psykolog inviteres til dialogmøde.

    Der ønskes afklaring omkring muligheder for psykologordning i samarbejde med privatpraktiserende psykologer i Dragør Kommune. Administrationen har rettet henvendelse til to psykologer i Dragør, der er tildelt ydernummer.

    De to privatpraktiserende psykologer, der deltager, er Anne Ekkert og Niels Erik Nielsen.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Der er afsat 90.000 kr. i 2019 og 150.000 kr. fra 2020 og årene frem.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

  • 2
    Årsrapport - Dragør Kommunes husvildeliste
    Sagsid.: 18/4489

    RESUMÉ:

    Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 10. september, at administrationen årligt orienterer om antal borgere optaget på boliglisten. Udvalget orienteres hermed om udviklingen fra 10. september til dags dato.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 10. september 2018 blev det besluttet, at udvalget årligt orienteres om antal borgere optaget på boliglisten. Det skal fremhæves, at boliglisten er Dragør Kommunes husvildeliste. 

    Orienteringen forelægges hermed for perioden september til december 2018.

    Aktuelt står der tre aktive borgere på husvildelisten.

    I perioden fra 10. september til 10. december 2018 er der ingen tilgang til listen. Der er en afgang på i alt fire borgere. Tre af disse er udgået uden at få tildelt en bolig via kommunen. Én er udgået til bolig tildelt af kommunen.  

    Udviklingen i antal borgere optaget på og udgået fra husvildelisten måned for måned i 2018 fremgår af bilaget. 

    LOVE/REGLER:

    Almenboligloven.

    Serviceloven.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

    Bilag

  • 3
    Privat leverandør af hjemmepleje - herunder kvartalsvis opgørelse over klager og borgerhenvendelser
    Sagsid.: 18/5438

    RESUMÉ:

    På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 8. oktober 2018 bad udvalget administrationen om at afdække årsagerne til, hvorfor nogle borgere vælger den private hjemmepleje. Herunder bad udvalget om en kvartalsvis oversigt over antal klager over den private hjemmepleje.  

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen om den private leverandør af hjemmepleje til efterretning.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Udvalget besluttede, at forvaltningen undersøger status for henholdsvis privat og kommunal hjemmepleje. Status bør indeholde: antal kunder, udvikling i antal kunder, antal borgere visiteret til hjemmepleje, sammenlignelige tal for relevante omkostningstyper, forskelle i ydelser mellem den privat og den kommunale hjemmepleje.

    Tillige belyses hvad Dragør Kommune har gjort for at justere den kommunale hjemmepleje til den mindre efterspørgsel.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde den 8. oktober 2018 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at administrationen skulle afdække årsagerne til valg af den private hjemmepleje, herunder oplysninger om antal borgere, der vælger privat hjemmepleje, økonomien i henholdsvis privat og offentligt tilbud og en kvartalsvis oversigt over antal klager over den private hjemmepleje.

    Den private leverandør af hjemmepleje i Dragør, Dragør Pleje Omsorg, leverede i november 2018 hjemmepleje til 97 borgere i kommunen. Af leveret tid fordeler det sig således pr. november 2018:

    -

    Praktisk hjælp:

    151 timer

    -

    Personlig pleje dag:

    798 timer

    -

    Personlig pleje øvrig tid:

    694 timer

    Den private leverandør afregnes i 2018 med 436 kr. for praktisk hjælp og personlig pleje dag og 559 kr. for personlig pleje øvrig tid.

    I 2019 beløber fritvalgspriserne sig på 424 kr. for praktisk hjælp og personlig pleje dag og 547 kr. for personlig pleje øvrig tid.

    Økonomien i hhv. privat og offentlig hjemmepleje ser således ud, mio. kr.:

    2018

    2018

    2019

    Oprindeligt budget*

    Forventet regnskab**

    Oprindeligt budget*

    Kommunal hj.pleje

    45,3

    46,2

    45,8

    Privat hj.pleje

    4,0

    7,7

    6,9

    Hj.pleje i alt

    49,3

    56,5

    52,7

    * Oprindeligt budget vedtaget i budgetforlig.

    ** ved. 3. budgetopfølgning 2018.

    Af årsager til at borgere vælger den private hjemmepleje frem for den kommunale er, ifølge administrationen gennem en rundspørge blandt kommunal hjemmeplejeleder og visitation, typisk muligheden for at købe tilkøbsydelser hos den private leverandør eller utilfredshed med fx manglende kontinuitet i det plejepersonale, der kommer hos borgeren.

    Dragør Pleje Omsorg har oplyst, at de har modtaget to klager/ borgerhenvendelser fra september til og med november 2018 (lukket bilag).

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

    Bilag

    • Lukket bilag

  • 4
    Møder i Social- og Sundhedsudvalget 2019: Temaer og besøg
    Sagsid.: 18/5435

    RESUMÉ:

    Udvalget præsenteres for et årshjul for resten af 2019 med kendte politiske sager i 2019.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager årshjulet til efterretning.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget har efterspurgt et årshjul, der beskriver de sager, som skal politisk behandles det kommende år.

    Administrationen har udarbejdet et årshjul for 2019 over de sager, som skal fremlægges politisk. Herudover vil der altid komme aktuelle sager ind løbende, som er foranlediget af politisk fokus, lovgivning eller andre aktuelle temaer indenfor social- og sundhedsområdet. Årshjulet er vedhæftet som bilag.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og sundhedsudvalget den 14. januar 2019

    Bilag

  • 5
    Lejemål Wiedergården (lukket)
    Sagsid.: 15/2670
  • 6
    Ansøgning om dispensation i antal medlemmer i Ældrerådet m.v.
    Sagsid.: 19/19

    RESUMÉ:

    Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om der på baggrund af Ældrerådets anmodning, skal søges om dispensation til at opfylde kravet om fem medlemmer i Ældrerådet. Herudover skal der også træffes beslutning om ansøgning om suppleringsvalg efter administrationens anbefaling.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at der i prioriteret rækkefølge søges om:

    1. Dispensation til opfyldelse af reglen om minimum fem medlemmer i kommunens Ældreråd resten af perioden.
    2. Tilladelse til afholdelse af suppleringsvalg.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Ad 1+2

    Anbefales over for KB.

    SAGSFREMSTILLING:

    Et af Ældrerådets medlemmer har valgt at træde ud af rådet. Da der ikke er flere stedfortrædere som kan indtræde, er lovgivningens krav om fem medlemmer ikke opfyldt.

    Sundheds- og Ældreministeriet kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen i konkrete situationer give dispensation fra reglerne om ældreråd. I vejledningen om ældreråd nævnes eksempelvis, at ét eller flere siddende medlemmer falder fra midt i en valgperiode, hvilket kan medføre, at der i en periode ikke er et fuldtalligt ældreråd, hvis der ikke er valgt stedfortrædere.

    De resterende fire medlemmer er enige om, at de ønsker at videreføre Ældrerådets virksomhed, hvorfor kommunalbestyrelsen anmodes om at søge dispensation til opfyldelse af kravet om fem medlemmer i rådet.

    Suppleringsvalg er ikke nævnt i loven eller vejledningen som en mulighed, men ministeriet oplyser telefonisk, at såfremt kommunen fremsender en skriftlig ansøgning, vil ministeriet vurdere, om suppleringsvalg er inden for lovens rammer og kan tillades.

    Alternativt kan der også afholdes et nyt valg til ældrerådet hvor der vælges fem medlemmer og fem stedfortrædere som beskrevet i rådets vedtægter. Da vedtægterne har beskrevet en fireårig valgperiode vil et nyt valg formentlig kræve en ændring af vedtægterne som kun kan ændres efter forudgående indhentet udtalelse hos Ældrerådet eller efter deres anbefaling. Der blev senest afholdt valg til Ældrerådet samtidig med kommunalvalget i november 2017.

    Det er på baggrund af ovenstående administrationens anbefaling, at ministeriet som første prioritet anmodes om dispensation til opfyldelse af kravet om fem medlemmer resten af perioden og sekundært søges der om tilladelse til at afholde suppleringsvalg.

    LOVE/REGLER:

    Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 30 til 33.

    Vejledning om ældreråd.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

    Kommunalbestyrelsen den 30. august 2019.

  • 7
    Forslag fra O - Svømmehallen, varmvandsbassinet
    Sagsid.: 18/5440

    INDSTILLING:

    Sagen fremsendes uden indstilling.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Forslaget blev drøftet. Udvalget ønsker, at forvaltningen tager kontakt til Aktivitetshuset med henblik på frivilliges aktiviteter og til Tårnby Kommune, som varetager genoptræning i det forpligtende samarbejde.

    SAGSFREMSTILLING:

    Morten Dreyer (O) har i mail den 15. december 2018 bedt om at få følgende forslag på dagsorden.

    ”O foreslår, at forvaltningen forbereder terapi i varmvandsbassin, til når hallen tages i brug til september.

    Hvilke muligheder tager man i brug? Er der behov for kurser for personalet? Hvilke praktiske opgaver ligger for? Logistik og personale aftaler.”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

  • 8
    Forslag fra O - Unge til fritidsjob på Enggården
    Sagsid.: 18/5536

    INDSTILLING:

    Sagen fremsendes uden indstilling.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    For stemte:

    6 (A+O+T+V)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    1 (C)

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Anne Funk (O) har i mail den 20. december 2018 bedt om at få følgende forslag på dagorden.

    ”Dansk Folkeparti forslår, at forvaltningen undersøger muligheden for at vi åbner op for at ansætte unge til fritidsjob på Enggården og fremlægger et oplæg for SSU.

    Motivation:

    Den store mangel på social- og sundhedsmedarbejdere som vi allerede oplever nu bliver ikke mindre i fremtiden.

    Opgaverne skal handle om hygge og omsorg. Tid til at snakke, se fjernsyn, spille spil eller måske gå en tur sammen med en beboer. For beboerne vil det bringe ekstra liv og nærvær til afdelingerne.

    Tanken er, at de unge i alderen 13-17 år kan få et fritidsjob med to-fem timer om ugen på Enggården.

    Vi kunne måske ad den vej minimere brugen af vikarer som vi kan se, har været stærkt øget i løbet af 2018. Det er også en oplagt mulighed for at unge kan få et kig ind i den verden og måske vælge denne vej i arbejdslivet.”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

  • 9
    Forslag fra T - Status på etablering af et sundheds- og lægehus i Dragør
    Sagsid.: 19/83

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Drøftet, status vedr. lægehus taget til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ebbe Kyrø (T) har i mail af 6. januar 2019, anmodet om at få følgende på dagsordenen:

    ”Liste T ønsker, at udvalget får en status på etablering af sundheds- og lægehus i Dragør.”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

  • 10
    Meddelelse - Borgerhenvendelser og klager - december 2018
    Sagsid.: 16/3011

    RESUMÉ:

    Social- og Sundhedsudvalget bad på mødet den 3. oktober 2016 om at få en månedlig status på indgåede klager og borgerhenvendelser.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget bad på mødet den 3. oktober 2016 om at få en månedlig status på indgåede klager og borgerhenvendelser.

    Borgerhenvendelser og klager fra Sundhed og Omsorg modtaget i december 2018 fremgår af bilag (lukket).

    Borger og Social har ikke modtaget borgerhenvendelser og klager i perioden 20. november til 18. december 2018, hvorfor der ikke er vedlagt bilag for dette område.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

    Bilag

    • Lukket bilag

  • 11
    Meddelelse - Værdighedsmilliard regnskab 2017, herunder regnskab for overførte 2016-midler
    Sagsid.: 18/2095

    RESUMÉ:

    Dragør Kommune har modtaget midler fra værdighedsmilliarden, som anvendes til en mere værdig ældrepleje. Regnskab for anvendelse af værdighedsmilliarden i 2017 foreligger nu, herunder regnskab for overførte 2016-midler til 2017.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2019

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget har i forbindelse med udmøntningen af midlerne for værdighedsmilliarden 2017 besluttet, som i 2016, at give borgere, der modtager hjemmepleje mulighed for bad i alle ugens hverdage, skift af sengetøj hver anden uge og rengøring, herunder hovedrengøring.

    Det revisorgodkendte regnskab for værdighedsmilliarden 2017 foreligger nu, herunder revisorgodkendt regnskab for overførte 2016-midler til 2017 (bilag).

    Regnskab for værdighedsmilliarden 2017

    Det samlede budgetterede beløb i 2017 var 3.096.000 kr.

    Der er i 2017 blevet anvendt 2.384.177 kr. til ekstra bad, sengetøjsskift og rengøring. Derudover er der anvendt 79.465 kr. til administration af puljen, herunder revision.

    I 2017 er ydelser finansieret af værdighedsmilliarden i Dragør blevet leveret til 649 borgere. Der er i alt leveret 3.029 timers ekstra hjemmepleje. Den kommunale hjemmepleje har samlet brugt 2.338 timer i 2017, mens den private hjemmepleje samlet har brugt 691 timer i 2017.

    De resterende 632.358 kr., der ikke er blevet anvendt, søger administrationen om godkendelse hos Sundheds- og Ældreministeriet til overførsel i 2018.  

    Regnskab for overførte 2016-midler til 2017 - værdighedsmilliarden

    Det samlede overførte beløb til 2017 fra værdighedsmilliarden 2016 var 2.058.436 kr.

    Der er i 2017 blevet anvendt 660.852 kr. af de overførte 2016-midler til hovedrengøring. Der er blevet leveret hovedrengøring til 261 borgere, svarende til 1.566 timer. Derudover er der blevet anvendt 357.070 kr. på velfærdsteknologi m.m. (Sekoiaskærme til Enggården).

    De resterende 1.040.514 kr., der ikke er blevet anvendt, søger administrationen om godkendelse hos Sundheds- og Ældreministeriet til overførsel i 2018.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Administrationen søger Sundheds- og Ældreministeriet om godkendelse af overførsel af ubrugte 2016- og 2017-midler på samlet 1.672.872 kr. til anvendelse i 2018.  

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Værdighedspolitikken.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2019.

    Bilag

  • 12
    Eventuelt
    Sagsid.:

    SSU den 14. januar 2019

    Katrine Tholstrup (C) spurgte til lukkede sager samt forventningsafstemning ift. hvornår sager kommer på udvalgsmøderne.

    Kim Dupont (V) spurgte til mistede sygedagpenge i forbindelse med artikel i dagens nyheder.

    Punkt 1 Tema – dialog med privatpraktiserende psykologer i Dragør Kommune, blev drøftet. Sagen følges op med beslutningssag i næste møde.