Skip navigationen

Referat

Torsdag den 7. september 2017 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Medlemmer: Asger Larsen (I), Jens Passarge (T), Kenneth Gøtterup (C), Morten Dreyer (O), Ole H. Hansen (A), Peter Læssøe (T), Svend Mathiasen (T)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden:
Liste T foreslog at punkt 5 blev hævet til behandlingspunkt.
Der var ikke enstemmighed i udvalget og forslaget faldt.
Dagsorden godkendt.
Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).
  • 1
    Kvalitetsstandard for rehabilitering, praktisk hjælp, personlig pleje og madservice
    Sagsid.: 17/2760

    RESUMÉ:

    Kvalitetsstandarder for hjælp og rehabilitering efter Servicelovens § 83 og § 83a fremlægges her til drøftelse og efterfølgende høring før godkendelse.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarder for rehabilitering samt praktisk hjælp, personlig pleje og madservice efter Servicelovens §§ 83-83a, med henblik på høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Godkendt.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunerne skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp, m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83 og 83a.

    Her fremlægges kvalitetsstandarder for hjælp og rehabilitering efter Servicelovens § 83 og § 83a til drøftelse og efterfølgende høring før politisk behandling.

    Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 17. august, at skift af sengetøj (praktisk hjælp – tøjvask) foretages hver 2. uge i stedet for hver 3. uge. Disse ydelser leveres som regel i forbindelse rengøring hos borgeren. Da den ekstra værdigheds-rengøring i 2016 blev tilføjet, hvor serviceniveauet for rengøring blev ændret til hver 2. uge, blev serviceniveauet for skift af sengetøj ikke ændret tilsvarende. Ændring i serviceniveau, som besluttet af udvalget den 17. august, finansieres af værdighedsmilliarden svarende til en årlig udgift på 70 t. kr.

    Det årlige gennemsyn af kvalitetsstandarden har ikke givet anledning til yderligere ændringsforslag til serviceniveauet.

    LOVE/REGLER:

    Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Høring i Ældrerådet vil blive foretaget snarest muligt, når det nye ældreråd har konstitueret sig, senest primo november.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Bilag

  • 2
    Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligenholdende træning efter Servicelovens § 86
    Sagsid.: 17/2757

    RESUMÉ:

    Kvalitetsstandarder for kommunal genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens § 86 fremlægges her til drøftelse og efterfølgende høring før godkendelse.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens § 86, med henblik på høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Godkendt.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunerne skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83, 83 a og 86.

    Her fremlægges kvalitetsstandarder efter Servicelovens § 86 til drøftelse og efterfølgende høring før endelig godkendelse.

    Tårnby Kommune varetager kommunal genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens § 86 for Dragør Kommune, som en del af det forpligtende samarbejde. Dragør Kommunes kvalitetsstandard på området følger Tårnby Kommunes.

    Kvalitetsstandarden er opdateret og politisk godkendt i Tårnby Kommune i 2017 og er uændret siden sidste godkendelse. Kvalitetsstandarden fremgår af bilag.

    LOVE/REGLER:

    Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Høring i Ældrerådet vil blive foretaget snarest muligt, når det nye ældreråd har konstitueret sig, senest primo november.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den. 7. september 2017.

    Bilag

  • 3
    Forslag fra T - Konkrete udfordringer på Enggården
    Sagsid.: 17/1362

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Forslag fra Liste T:

    Liste T foreslår derfor, at den nye Centerleder for Enggården – Ole Andersen – til næste SSU-møde udarbejder en handlingsplan indeholdende konkrete aktiviteter, der skal forbedre situationen på Enggården. Der indkaldes til ekstraordinært SSU-møde, hvis der er behov for det.

    For stemte:

    3 (T)

    Imod stemte:

    4 (A+C+I+O)

    Undlod at stemme:

    Faldet.

    Forslag fra formanden:

    Ole Andersen deltager på næste møde i SSU.

    For stemte:

    4 (A+C+I+O)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    3 (T)

    Godkendt.

    Protokoltilføjelse fra Liste T:

    Liste T finder det stærkt utilfredsstillende, at der går 5-6 måneder før der reageres på de pårørendes meldinger om utilfredsstillende forhold på Enggården.

    Liste T begærede sagen i KB, jf. styrelseslovens § 23.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    BESLUTNING: Kommunalbestyrelsen den 01-06-2017

    Forslag fra I:
    At sagen sendes til behandling i fagudvalget.

    For stemte:             11 (A+C+I+O+V)

    Imod stemte            4 (T)

    Undlod at stemme:

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Peter Læssøe (T) har i mail af 15. maj 2017, anmodet om at få følgende på dagsordenen:

    ”Liste T har dialog med en håndfuld pårørende til borgere, der er visiteret til at bo på Enggården og nedenstående er dugfriske citater fra pårørende:

    Citat1: Vi kan ikke følge med i om mor bliver tilbudt aktiviteter, for hun kan ikke selv huske noget, og intet dokumenteres for de pårørende.

    Citat2: Aftenvagterne jeg talte med i går anede ikke, hvad der skulle gøres mht såret. De sagde begge, at der ikke var oplysninger i systemet/journalnoter om, hvad der er planlagt, og var begge meget kede, at det var dem, der blev skældt ud.

    Citat3: Min mor får slet ikke nok at drikke og beboerne må ikke selv gå i køleskabet!

    Citat4: Stadig ingen aflastnings/trykpude her 3 uger efter vi har bedt om en sådan.

    Citat5: De har bestilt blodfortyndende medicin til mere end et år frem i tiden; smides det bare ud, hvis min mor dør i næste uge?

    Citat6: Et omsorgscenter som Enggården burde klart vide, hvordan man behandler og forebygger tryksår og have en politik for dette

    Citat7: Min mor kommer kun i bad en gang om ugen og i denne uge har de glemt det, så der har vi været nødt til at klatvaske hendes hår

    Citat8: Dagen før min mors overflytning kontaktes jeg af en sosu assistent der fortæller at alt er planlagt kl. 14:00. Min bror, hans kone og jeg retter henvendelse kl 14:30 og får et flabet svar, det kender de ikke noget til. Vi skændes lidt, hvorefter jeg afspiller en tlf. besked, som de genkender som en kollega, der bekræfter aftalen.

    Citat9: Så var bleerne sluppet op og der blev bestilt 3 kasser, der var helt forkerte – de røg bare i kælderen!

    Citat10: Da jeg kommer til min mor onsdag 26 april kl 15:45, ligger hun stadig i sengen for nedrullede gardiner og er slet ikke klar til at tage af sted. Det til trods af, at der var sat hak ved, at beskeden i hendes kontaktbog var læst (sat ”OK”)

    Citat11:

    Konklusion:

    · Ingen/mangelfuld synlig ledelse

    · Ingen/mangelfuld retningslinjer

    · Ingen/mangelfuld brugbare rutiner

    · Ingen/mangelfuld dokumentation som pårørende kan forholde sig til.

    · Ingen kontaktperson/kontaktperson ikke opdateret mht. planer for beboeren

    Personalet er flinke, men er uden ledelse.

    Ovenstående citater afslører, at selv banale forhold på Enggården ikke fungerer og der er derfor behov for, at ledelsen træder i karakter. Det er Liste T’s vurdering, at forholdene lige nu på Enggården er stærkt utilfredsstillende for de visiterede borgere og deres pårørende og at det er nødvendigt på kort sigt at gennemføre korrigerende handlinger på omsorgscenteret.

    Liste T foreslår derfor, at den nye Centerleder for Enggården – Ole Andersen – til næste SSU-møde udarbejder en handlingsplan indeholdende konkrete aktiviteter, der skal forbedre situationen på Enggården. Der indkaldes til ekstraordinært SSU-møde, hvis der er behov for det.

    Det skal være målsætningen, at situationen er stærkt forbedret inden sommerferien og at vi kan se klare tegn på forbedring i den daglige drift.”

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

  • 4
    Forslag fra T - Dragør Kommunes behandling af sårbare familier (lukket)
    Sagsid.: 17/1372
  • 5
    Meddelse - Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet - ledelsesinformation
    Sagsid.: 17/123

    RESUMÉ:

    Kommunerne har siden 2007 medfinansieret sundhedsvæsnet; ledelsesinformation på området giver indblik i aktivitet og udgifter, som kan styrke styringen på området.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Til efterretning.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Administrationen fremlægger hermed ledelsesinformation over kommunens medfinansiering af sundhedsvæsnet. Ledelsesinformationen består dels af kommunens egen rapport med ledelsesinformation, dels rapporter fra Region Hovedstaden med ledelsesoverblik i forhold til Sundhedsaftalen.

    Dragør Kommunes ledelsesinformation

    Rapporten med ledelsesinformation for 1. halvår 2017 for det almindelige sygehus (det somatiske og ikke psykiatriske sygehuse) område viser aktivitet på udskrivninger, ydelser og besøg samt status på medfinansieringsudgifter og data på genoptræning. Aktiviteten ses både i forhold til udviklingen over tid samt i forhold til aldersgrupperinger.

    Udvalget blev på mødet den 30. januar informeret om de nye ændringer i den kommunale medfinansiering. Ændringerne i udskrivningsafregning og aldersdifferentiering forventes at have en direkte indvirkning på Dragør Kommunes medfinansieringsudgifter delvis i år og med fuld virkning fra 2018, hvorfor disse områder følges tæt i ledelsesinformationen.

    Rapporten viser overordnet et lavere aktivitets- og udgiftsniveau i 2017 end i 2016. Det er dog endnu usikkert, hvorvidt dette er et udtryk for en tendens på området, og hvor meget af udviklingen, som kan henføres til ændring i afregningsprincip ved udskrivninger, når borgere flyttes mellem to hospitaler under samme forløb. Denne ændring i udskrivningsafregning har virkning allerede i 2017 og forventes at give en positiv indflydelse på medfinansieringen for Dragør Kommune. Derfor giver datagrundlaget ikke anledning til at ændre på det estimerede forventede merforbrug i 2018, som følge af lovgivningsændring. Hvilket på udvalgsmødet den 30. januar blev fremlagt til at blive ca. 1,5 mio. kr.

    Opfølgning på Sundhedsaftalen

    Region Hovedstaden følger løbende op på indsatser i Sundhedsaftalen, hvor der udsendes rapporter med relevant ledelsesoverblik til kommunerne. Rapporterne for 2016 foreligger nu på samtlige tre opfølgningsområder samt rapporten for første kvartal 2017 for ”det psykiatriske område.”. I bilag 1 og 2 er hovedtrækkene fra rapporterne vedrørende Dragør Kommune samlet.

    Det psykiatriske område

    I 2016 er Dragør Kommune generelt placeret godt i forhold til regionsgennemsnittet på det psykiatriske område. På 1-dags indlæggelser og genindlæggelser ligger Dragør Kommune bedst i regionen, mens antallet af færdigbehandlede psykiatriske patienter, som venter efter endt behandling, samt antallet af ventedage er gennemsnitslig i forhold til regionen.

    I første kvartal af 2017 er Dragør Kommune fortsat placeret godt i forhold til 1-dags indlæggelser og genindlæggelser på det psykiatriske område, men kommunen er placeret dårligt i forhold til antallet af færdigbehandlede psykiatriske patienter, som venter efter endt behandling samt antallet af deres ventedage. Grundet Dragørs størrelse påvirker få færdigbehandlede patienter og forløb opgørelsen negativt, hvorfor det ikke nødvendigvis er et udtryk for en tendens på området for 2017.


    Det somatiske/ almindelig sygehusområde

    I 2016 er Dragør Kommune generelt placeret godt i forhold til o-dagsindlæggelser, genindlæggelser og færdigbehandlede patienters ventedage på de (somatiske) almindelige sygehuse efter endt behandling. Dragør er placeret bedst i forhold til 0-dagsindlæggelser i regionen, mens placeringen på genindlæggelser kun er lidt dårligere end regionsgennemsnittet. Dragør Kommune har flere færdigbehandlede patienter end regionsgennemsnittet, som venter på hospitalerne efter end behandling, men patienterne venter i kortere tid, hvorfor der samlet set er færre ventedage. Dette undersøger administrationen, i og med at det aktuelt er muligt at hjemtage alle færdigbehandlede borgere til eget hjem eller til ophold på Enggården.

    Forebyggelige (gen)indlæggelser – det (somatiske) almindelige sygehusområde

    I 2016 er Dragør Kommune generelt placeret godt i forhold til regionsgennemsnittet på de forebyggelige indlæggelser hos borgere over 65 år.

    LOVE/REGLER:

    Lov om regionernes finansiering §§13-15

    Sundhedsloven § 238

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Økonomien og aktiviteten følges.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Bilag

  • 6
    Meddelelse - Værdighedsmilliard regnskab 2016
    Sagsid.: 17/598

    RESUMÉ:

    Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 9. juni 2016 hvordan midlerne fra værdighedsmilliarden 2016 skulle anvendes.

    Sundheds- og Ældreministeriet har i august 2016 godkendt Dragør Kommunes redegørelse for anvendelse af midlerne til en mere værdig ældrepleje og plan for udmøntning af 3,048 mio. kr. i 2016. Regnskab for anvendelse af værdighedsmilliarden i 2016 foreligger nu.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Til efterretning.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Med finanslovsaftalen for 2016 blev ’En værdig ældrepleje” sat på dagsordenen. Social-og Sundhedsudvalget har besluttet at give de ældre i hjemmeplejen muligheden for bad i alle ugens hverdage, øget rengøring hver anden uge og en hovedrengøring om året. Derudover er der blevet afsat midler til velfærdsteknologi.

    Puljens målgruppe er de borgere, som efter kommunens vurdering, har det største behov for ekstra hjælp i hverdagen.

    Det revisorgodkendte regnskab på værdighedsmilliarden 2016 foreligger. Det samlede budgetterede beløb i 2016 var 3.048.000 kr. Heraf der er der disponeret 1.163.500 kr. til velfærdsteknologi og 1.788.500 kr. til hjemmehjælp. Der blev i 2016 brugt 987.260 kr., hvorfor der er et ubrugt beløb på 2.060.740 kr., som med ministeriets godkendelse, anvendes til samme formål i 2017.

    Tabel 1. Budget og forbrug 2016

    Værdighedsmilliard 2016 (beløb i kr. i 2016-priser)

    Budget 2016

    Regnskab 2016

    Rest 2016

    Velfærdsteknologi

        1.163.500

                         -  

     1.163.500

    Livskvalitet - velfærdsteknologi

           100.000

                         -  

        100.000

    Selvbestemmelse - velfærdsteknologi

           800.000

                         -  

        800.000

    Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen - velfærdsteknologi

           263.500

                         -  

        263.500

    Hjemmehjælp

        1.788.500

               891.260

        897.240

    Livskvalitet - rengøring og bad inkl. overhead

        1.488.500

               797.660

        690.840

    Livskvalitet - hovedrengøring inkl. overhead

           300.000

                 93.600

        206.400

    Administration og andet

             96.000

                 96.000

                  -  

    Selvbestemmelse - frivilligt socialt arbejde

             25.000

                 25.000

                  -  

    Udarbejdelse/administration

             71.000

                 71.000

                  -  

    Samlet

        3.048.000

               987.260

     2.060.740

    I 2016 er ydelser finansieret af værdighedsmilliarden i Dragør blevet leveret til 382 borgere. Der er i alt leveret 3.063 timers ekstra hjemmepleje.

    Den kommunale hjemmepleje har samlet brugt 2.786 timer i 2016, som er fordelt på følgende:

    •        Bad: 2.104 timer

    •        Rengøring: 400 timer

    •        Hovedrengøring: 282 timer

    Den private hjemmepleje har samlet brugt 277 timer i 2016, som er fordelt på følgende:

    •        Bad: 180 timer

    •        Rengøring: 46 timer

    •        Hovedrengøring: 51 timer

    Midlerne til en mere værdig ældrepleje er blevet brugt til, at ældre i Danmark fortsat har haft muligheden for at leve et meningsfuldt liv og bevare selvbestemmelsen, selv om man er blevet afhængig af hjælp fra andre. Midlerne har understøttet arbejdet i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, mad og ernæring, samt en værdig død.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Alle udgifter afholdes inden for den statsligt finansierede pulje.

    Budget 2016: 3.048.000 kr.

    Regnskab 2016: 987.260 kr.

    Restbeløb 2016: 2.060.740 kr. hvoraf 1.163.500 er overført fra 2016 til velfærdsteknologi.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Værdighedspolitikken.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Bilag

  • 7
    Meddelelse - Status på udrulning af velfærdsteknologi
    Sagsid.: 17/2640

    RESUMÉ:

    På møde i SSU d. 31. oktober 2016 besluttede udvalget at iværksætte 5 velfærdsteknologiske initiativer samt en række principper, der gælder for indførelse af velfærdsteknologier i Dragør Kommune. Dette er en status på udrulningen af de konkrete initiativer efter 1. halvår 2017.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Udvalget tog sagen til efterretning med undtagelse af Liste T.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    De fem initiativer er:

      1. Støttestrømpe af- og påtager
      2. Intelligente bleer
      3. GPS
      4. Planlægningsskærme
      5. Medicinindtag, fx videoopkald til borger

    Ad 1) Støttestrømpe af- og påtager

    Hjemmeplejen har over en periode givet en række borgere tilbuddet om at afprøve strømpe af- og påtagere, bl.a. i tilfælde hvor borgerne selv har ønsket det med henblik på at blive mere selvhjulpne.

    Det drejer sig om en gruppe på ca. 15 borgere, der er blevet helt selvhjulpne med strømpe af- og påtager. Dertil kommer en gruppe på ca. 25 borgere, der er blevet delvist selvhjulpne med en glidesok. Strømpe af- og påtagerne har bidraget til at reducere hjemmeplejens tidsforbrug til disse borgere og mindsket slitage på medarbejdernes bevægeapparat. I 2017 er der ikke høstet nogen tidsmæssig gevinst ved udrulningen i form af en reduktion af borgerens tid til praktisk hjælp. Der er ikke gennemført en fuld, systematisk udrulning af strømpe af- og påtagere til alle borgere, hvor en sådan kan erstatte personlig hjælp til opgaven. Det forventes gennemført i 2017. Gevinsten findes hos de borgere hvor hjemmehjælpsbesøget alene vedrører støttestrømper.

    Ad 2) Intelligente bleer

    I den oprindelige sagsfremstilling fremgår det, at det er en forudsætning for gennemførelse af forslaget, at der ansættes en sygeplejerske med faglig specialkompetence indenfor inkontinensområdet. Det har endnu ikke været muligt at rekruttere en specialsygeplejerske med de rette faglige kompetencer. Når inkontinenssygeplejerske kompetencerne er til stede (ved ansættelse eller efteruddannelse) vil bl.a. kompetenceudvikling af medarbejderne blive iværksat og anvendelsen af elektroniske bleer til inkontinensudredningen af borgene kan påbegyndes. 

    Ad 3) GPS

    Projektet er endnu ikke idriftsat, men forventes opstartet i efteråret 2017.

    Ad 4) Planlægningsskærme på Enggården

    Der er nu indgået kontrakt med leverandøren Sekoia om opsætning af foreløbig 33 skærme, der opsættes i kontorer og 28 boliger i afdeling B på Enggården. Selve udrulningen af planlægningsskærmene kommer til at foregå i perioden august til november med forventet ibrugtagning af skærmene omkring den 1. november 2017.  Forud for udrulningen er der gennemført udbygning og fremtidssikring af det trådløse netværk på Enggården således, at dette også er dimensioneret til at kunne understøtte det nye EOJ/elektroniske omsorgssystem, der tages i brug i foråret 2018.

    Implementeringen af skærmene følger af implementeringsmodellen udviklet af Odense Kommune og indebærer bl.a. at både medarbejdere, beboere og pårørende vil blive inddraget i udrulningen samt orienteret om muligheder og regler for brug af skærmene. Skærmene rummer både en medarbejder- og borgerdel som er datamæssigt adskilte og tilgås med særskilt passwords/id-kort.

    Ad 5) Medicinindtag, fx videoopkald til borger

    En forudsætning for implementering af denne type teknologi er, at der findes en gennemprøvet og veldokumenteret løsning der er sikker og som Dragør kommune kan gøre brug af. Det har endnu ikke været tilfældet. Sundhed og Omsorg følger løbende med i udviklingen og følger erfaringer og evalueringer fra Odense.

    LOVE/REGLER:

    Ikke relevant

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ikke relevant

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ikke relevant

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ikke relevant

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

  • 8
    Meddelelse - Borgerhenvendelser og klager, august
    Sagsid.: 16/3011

    RESUMÉ:

    Social- og Sundhedsudvalget bad på mødet den 3. oktober 2016 om at få en månedlig status på indgåede klager og borgerhenvendelser.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Til efterretning.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget bad på mødet den 3. oktober 2016 om at få en månedlig status på indgåede klager og borgerhenvendelser. Bor-gerhenvendelser og klager modtaget i perioden fra 17. maj til 30. juli fremgår af bilaget (lukket).

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Bilag

    • Lukket bilag

  • 9
    Meddelelse - Status på tidligere borgerhenvendelser og klager
    Sagsid.: 16/3011

    RESUMÉ:

    Social- og Sundhedsudvalget har ønsket en status på tidligere borgerhenvendelse og klagesager, som har været præsenteret for udvalget.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Til efterretning.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Social- og Sundhedsudvalget har ønsket en status på tidligere borgerhenvendelse og klagesager, som har været præsenteret for udvalget. Status på sager, som har været præsenteret for udvalget fra oktober 2016 til juni 2017 fremgår af bilaget (lukket).

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Bilag

    • Lukket bilag

  • 10
    Meddelelse - Status på kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister
    Sagsid.: 17/2231

    RESUMÉ:

    Administrationen er blevet bedt om at forelægge status på kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i Dragør Kommune. Udvalget præsenteres hermed for status. 

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Anbefales overfor ØU.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Morten Dreyer har i mail den 27. juni 2017 bedt administrationen om at orientere udvalget på næstkommende møde i SSU om følgende:

    1. Antal kontanthjælpsmodtagere?
    2. Hvor længe har de været på kontanthjælp?
    3. Er der en øvre grænse for, hvor længe kommunen accepterer det?
    4. Hvilke tiltag er der for at skaffe dem i jobs eller på anden hjælp?
    5. Antal førtidspensionister?
    6. Tallene bedes sammenlignet med en eller to sammenlignelige kommuner, f.eks. Tårnby og Vallensbæk.

    I nedenstående besvares ovenstående spørgsmål:

    1.

    Pr. 3. juli 2017 er der optalt 100 kontanthjælpsmodtagere i Dragør Kommune.

    2.

    I perioden januar til april 2017 er der i gennemsnit 9,75 forløb på kontanthjælp, der har varet 1-2 år. I gennemsnit har 7,75 forløb varet 2-3 år, og 28,75 forløb har i gennemsnit varet over 3 år. Se vedlagte bilag.  

    3.

    Der er ingen lovhjeml for at fastsætte en øvre grænse for, hvor længe kommunen accepterer udbetaling af kontanthjælp.

    4.

    Den styrkede indsats for kontanthjælpsmodtagere er en del af Beskæftigelsesplanen 2017:

    Indsatser fra Beskæftigelsesplan 2017

    Overordnet er indsatsen og strategien for at bekæmpe langtidsledighed samt få kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet således:

    · Fokus på hyppige og tidlige samtaler mellem Jobcenter og de ledige

    · Fokus på virksomhedsrettede indsatser

    · Opkvalificering/uddannelse især af unge  

    Herudover for at yde den bedste service og få det bedste vurderingsgrundlag for visitationen vurderes alle kontanthjælpsmodtagere jobparate de første 3 måneder, medmindre der foreligger lægelige oplysninger, der tydeligt indikerer, at borgeren skal visiteres aktivitetsparat. På denne måde sikres, at alle nyansøgere af kontanthjælp får 3 samtaler i løbet af de første 3 måneder på offentlig forsørgelse. I disse samtaler vil nye kontanthjælpsmodtagere få hjælp til at oprettet CV samt blive introduceret til diverse jobsøgningsredskaber.

    Jobcenter Tårnby har derudover iværksat et samarbejde med anden aktør i forhold til kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mere end 52 uger. Der er god erfaring med at bruge anden aktør til at afprøve andre metoder og tilgange. Der har været god effekt af indsatsen, som iværksættes allerede mellem ledighedsuge 26-53, som forebyggelse af langtidsledighed.

    Derudover arbejder Jobcenter Tårnby med fokus på en virksomhedsrettet indsats, og helst en virksomhedsrettet indsats, hvor der er en reel mulighed for ansættelse. 

    5. Der er senest registreret 189 personer på førtidspension i Dragør Kommune.[1]

    6.  I perioden januar til maj 2017 er der i gennemsnit 1,11 % kontanthjælpsmodtagere i Dragør Kommune af det samlede befolkningstal på 8.160[2] (90,6 personer i gennemsnit). Sammenlignet med Vallensbæk Kommune, hvor der i gennemsnit er 1,29 % (105 personer i gennemsnit) og 6,63 % i Tårnby Kommune (541 personer i gennemsnit)[3].  

    I perioden januar til juni 2017 er der i gennemsnit 2,34 % førtidspensionister i Dragør Kommune af det samlede befolkningstal (191 personer i gennemsnit). Sammenlignet med Vallensbæk Kommune, hvor der i gennemsnit er 3,05 % (249 personer i gennemsnit) og 12,30 % i Tårnby Kommune (1003,5 personer i gennemsnit). Tallene fremgår af vedlagte bilag.


    [1] Jobindsats.dk

    [2] Befolkningstallet er baseret på arbejdsstyrken (16-66 år) som er den del af befolkningen, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet.  

    [3] Jobindsats.dk

    LOVE/REGLER:

    Lov om aktiv socialpolitik.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Økonomiudvalget den 14. september 2017.

    Bilag

  • 11
    Meddelelse - Løbende status på flygtningeområdet, august
    Sagsid.: 16/3397

    RESUMÉ:

    Status på flygtningeområdet forelægges udvalget til orientering.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Anbefales overfor ØU.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2017

    Sagen udsættes til behandling på næste møde i SSU den 7. september 2017.

    Kenneth Gøtterup (C) var ikke til stede.

    Asger Larsen (I) var ikke til stede.

    Jens Passarge (T) var ikke til stede.

    Ole H. Hansen (A) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015 blev det besluttet, at udvalget forelægges en løbende status på flygtningeområdet, herunder aktiviteter i forhold til boligplacering.

    På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 4. februar 2016 bad udvalget om supplerende oplysninger.

    Forvaltningen vedlægger hermed bilag, der belyser følgende:

    • Status/antal flygtninge og familiesammenførte 
    • Oversigt over nationalitet
    • Oversigt over midlertidig boligplacering
    • Status på beskæftigelsesområdet fordelt efter ydelser
    • Oversigt over grundtilskud for 2015 og 2016

    Statistikken, i forhold til beskæftigelsesområdet, trækkes på baggrund af indkomstforhold. Derfor fremgår der, hvem der er på integrationsydelse eller i selvforsørgelse, det vil sige uden supplerende ydelser fra kommunen, og ikke hvorvidt der er iværksat praktikforløb, mentorforløb m.m.

    LOVE/REGLER:

    Integrationsloven.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Økonomiudvalget den 14. september 2017.

    Bilag

  • 12
    Meddelelse - Løbende status på flygtningeområdet, september
    Sagsid.: 16/3397

    RESUMÉ:

    Status på flygtningeområdet forelægges udvalget til orientering.

    BESLUTNING: Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2017

    Anbefales overfor ØU.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2015 blev det besluttet, at udvalget forelægges en løbende status på flygtningeområdet, herunder aktiviteter i forhold til boligplacering.

    På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 4. februar 2016 bad udvalget om supplerende oplysninger.

    Administrationen vedlægger hermed bilag, der belyser følgende:

    • Status/antal flygtninge og familiesammenførte
    • Oversigt over nationalitet
    • Oversigt over midlertidig boligplacering

    Administrationen skal understrege, at sagsantallet for flygtninge er uændret fra sidste måned, da der ikke er visiteret nogen flygtninge til Dragør Kommune i september.

    LOVE/REGLER:

    Integrationsloven.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social- og Sundhedsudvalget den 7. september 2017.

    Økonomiudvalget den 14. september 2017.

    Bilag

  • 13
    Eventuelt
    Sagsid.:

    RESUMÉ:

    Peter Læssøe (T) spurgte til huslejekontakten ved Aktivitetshuset/Wiedergården.

    Peter Læssøe (T) spurgte til forsikringsforholdene hos de frivillige i Aktivitetshuset.

    Peter Læssøe (T) spurgte til parkeringsforholdene på Wiedergården.

    Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).