Skip navigationen

Referat

Torsdag den 15. august 2019 kl. 17:00

Mødested: Havnestuen
Udvalg: Skoleudvalget
Medlemmer: Lisbeth Dam Larsen (A), Kim Dupont (V), Anne Funk (O), Annette Nyvang (T), Ann Harnek (T), Martin Wood Pedersen (C)
Afbud fra: Helle Barth (V)
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Kriterier for skoleindskrivning
    Sagsid.: 19/3456

    RESUMÉ:

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. december 2018 en række kriterier vedr. skoleindskrivningi Dragør Kommune. Kriterierne blev tilføjet styrelsesvedtægten for Dragør Kommunes skolevæsen og SFO. Skoleudvalget drøfter tiltrædelse af kriterier for skoleindskrivningen for 2020/2021 med en eventuel ændring af kriterium 6.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tiltræder kriterier for skoleindskrivningen for 2020/2021 med et ændret kriterium 6.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 15-08-2019

    For stemte:

    5 (A+O+T+V)

    Imod stemte:

    1 (C)

    Undlod at stemme:

    Godkendt, samt at forslaget sendes i høring på skolerne.

    Helle Barth (V) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Kommunalbestyrelsen vedtog sidste år de flydende skoledistrikter, hvis formål er at give en så jævn og ligelig fordeling af eleverne på Dragør Kommunes 3 skoler som muligt. Retningslinjerne for skoleindskrivning er beskrevet i styrelsesvedtægten s. 14-15.

    Kommunalbestyrelsen besluttede derefter den 20. december 2018 i Dragør Kommune følgende kriterier vedr. indskrivning, der blev tilføjet styrelsesvedtægten, i prioriteret rækkefølge for optagelse af børn i 0. klasse:

    1) Søskendekriteriet, gældende for kommunens egne elever, idet der først indskrives elever, der i forvejen har søskende gående på skolen.

    2) Ved skolestart i 0. klasse tilstræbes det, at den enkelte klasses klassekvotienter ikke overstiger 24 elever.

    3) Skoledistrikterne tilpasses, så der gives fortrinsret til den nærmeste boende.

    4) Kommunens borgere går forud for andre.

    5) Hvis der efter indskrivningen af elever fra skolens eget distrikt er under 22 elever i den pågældende klasse, kan der – indtil der er 22 elever i klassen, indskrives elever fra andre distrikter i Dragør Kommune.

    6) Afstandskriteriet, elever fra et andet skoledistrikt kan indskrives efter skolevejens længde, sådan at væsentlige forskellige i afstand mellem skole og bopæl og uden søskende på skolen giver fortrinsret til den nærmeste boende (her anvendes rutevejledning til fods via Google Maps).

    7) Hvis der efter optagelse af elever fra skolens eget distrikt og andre distrikter i Dragør Kommune er under 21 elever i den pågældende klasse, kan der - indtil der er 21 elever i klassen - optages elever fra andre kommuner.

    Da afstande er relevante ift. naturlig skolevej, fx hvis forældre er på vej til en børnehave med et andet barn eller på vej til arbejde eller lignende, foreslås formuleringen i pkt. 6 ændret til:

    Afstandskriteriet, elever fra et andet skoledistrikt kan indskrives efter skolevejens naturlige rute og længde, sådan at væsentlige forskellige i afstand mellem skole og bopæl og uden søskende på skolen giver fortrinsret til den elev, der opnår størst afkortning af skolevejen, (her anvendes begrundelse i ansøgningen samt rutevejledning til fods via Google Maps).

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 15. august 2019.

    Bilag

  • 2
    Opsamling på dialogmøde mellem Skoleudvalget og FEDK den 27. maj 2019
    Sagsid.: 15/2564

    RESUMÉ:

    Udvalget drøfter dialogmødet mellem Skoleudvalget og FEDK, der blev afholdt den 27. maj 2019.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget drøfter dialogmødet mellem udvalget og FEDK den 27. maj 2019.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 15-08-2019

    Drøftet.

    Helle Barth (V) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget besluttede den 2. december 2015 at indgå et partnerskab med Danske Skoleelever om at blive elevvenlig kommune. Partnerskabet blev indgået i foråret 2016. Der blev på baggrund heraf nedsat et fælles elevråd i Dragør Kommune med navnet Fælles elevrødder, Dragør Kommune (FEDK).

    Hvert år bliver der i forbindelse med afslutning på skoleåret i FEDK afholdt et dialogmøde mellem Skoleudvalget og FEDK. Til mødet fremsætter både FEDK og Skoleudvalget punkter, som de ønsker at drøfte.

    På dette års møde den 27. maj 2019 ønskede FEDK at drøfte følgende temaer med Skoleudvalget:

    1. Indretning og møblering på skolerne 

    2. Pausestruktur

    3. Bevægelse og variation i undervisningen og skoledagen

    Skoleudvalget ønskede at drøfte trivsel på skolerne.

    Opsamlingen fra mødet er vedhæftet som bilag.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 15. august 2019.

    Bilag

  • 3
    Delegationsplan 2019
    Sagsid.: 18/3685

    RESUMÉ:

    Sagen handler om drøftelse af delegationsplan 2019 med udgangspunkt i opdateret bilag om bemærkninger og spørgsmål til delegationsplanen.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget med udgangspunkt i det opdaterede bilag tager en sidste drøftelse inden endelig vedtagelse af delegationsplanen.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 15-08-2019

    Drøftet.

    Helle Barth (V) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i Skoleudvalget i maj måned fremlagde administrationen et samlet bilag med 40 bemærkninger og spørgsmål til udkastet til delegationsplan 2019.

    På baggrund af yderligere fremsendte bemærkninger og spørgsmål har administrationen opdateret bilaget, som her udsendes igen. Nye bemærkninger og spørgsmål er markeret med rødt.

    Efter aftale på sidste behandling af sagen i Skoleudvalget, har udvalget ønsket en yderligere drøftelse før endelig vedtagelse af delegationsplanen.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 15. august 2019.

    Bilag

  • 4
    2. budgetopfølgning 2019 på SUs område
    Sagsid.: 19/2351

    RESUMÉ:

    Ved 2. budgetopfølgning er budgettet på SU’s område blevet gennemgået, og det forventes overordnet at der er et forventet merforbrug til specialundervisning, privatskoler, efterskole og mellemkommunale betalinger som følge af flere elever end forudsat i budgettet.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 15-08-2019

    For stemte:

    3 (A+O+V)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    2 (T)

    Anbefales overfor ØU/KB.

    Helle Barth (V) var ikke til stede.

    Martin Wood Pedersen (C) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ved opfølgning på kommunens budgetter vurderes det, om det afsatte budget på området overholdes i forhold til det forventede forbrug på

    området.

    Ved 2. budgetopfølgning er budgettet på SU’s område blevet gennemgået, og der forventes budgetoverholdelse. Administrationen har dog noteret sig, at der forventes et merforbrug på skoleområdet som følge af flere udgift er til specialundervisning, privatskoler, efterskole og mellemkommunale betalinger som følge af flere elever end forudsat i budgettet.

    For hele Dragør Kommune er fortsat en forventning på nuværende tidspunkt om en samlet overskridelse på 13,6 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget og et tilsvarende et træk på likviditeten. Det er en mindre forværring i forhold til 1. budgetopfølgning.

    I forhold til den udmeldte servicerammen ligger den fremskrevne overskridelse på 14,5 mio.kr.

    Der har i tidligere år været en tendens til, at der er sket en forbedring i årets sidste måneder, så regnskabsresultat bliver lidt bedre end forventningerne ved budgetopfølgningerne. Hvis denne tendens fastholdes kan forventes et regnskabsresultat inden for ca. 1 – 1½ pct. af det korrigerede budget.

    Administrationen er opmærksom på at holde igen på udgifterne, hvor det er muligt. Det er administrationens vurdering, at yderligere besparelser på nuværende tidspunkt kun vil få begrænset effekt i indeværende budgetår, hvorfor yderligere initiativer ikke anbefales. Det skal dog samtidig pointeres, at beslutning om eventuel økonomisk opbremsning er en politisk vurdering.

    Som bilag er vedlagt baggrundsnotat over kommunens samlede økonomi.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 15. august 2019.

    Økonomiudvalget den 22. august 2019.

    Kommunalbestyrelsen den 29. august 2019.

    Bilag

  • 5
    Meddelelse - Status på klubområdet, marts - juni 2019
    Sagsid.: 15/2548

    RESUMÉ:

    Udvalget får en status på personalesituationen og medlemstal i Klub Dragør for perioden marts - juni 2019.

    BESLUTNING: Skoleudvalget den 15-08-2019

    Til efterretning.

    Helle Barth (V) var ikke til stede.

    Martin Wood Pedersen (C) var ikke til stede.

    SAGSFREMSTILLING:

    Skoleudvalget får kvartalsvis en status på Klub Dragørs personalesituation og antallet af medlemmer.

    Udvalget får her en orientering for perioden marts 2019 til juni 2019. Den seneste status blev forelagt på skoleudvalgets møde den 4. april 2019.

    Medlemmer i klubberne

    Siden marts 2019 er antallet af medlemmer i de tre klubber (Elisenborg, Krudthuset og Sølyst) steget markant, som det også har været tilfældet de foregående år i maj måned.

    Umiddelbart ser det ud til at Klub Dragør fastholder flere børn end i de foregående år, men dette kan dog ændre sig. (Se bilag).

    Personalesituationen:

    Leder af klubberne i Dragør, Per Eltong, orienterer om personalesituationen for den angivende periode følgende:

    • I perioden marts-juni har Klub Dragør ikke modtaget klager.
    • Der har ikke været opsigelser eller afskedigelser i perioden.
    • Sygefraværet har være stigende grundet langtidssygemeldinger, men forventes nedbragt igen i nærmeste fremtid.
    • Klub Dragør benytter stadig ikke tilkaldevikarer, men man har ansat to vikarer i en tidsbegrænset periode, eftersom man ikke har modtaget en pædagog-studerende samt var ude i et genopslag til en stilling på Sølyst.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Skoleudvalget den 15. august 2019.

    Bilag

  • 6
    Eventuelt
    Sagsid.:

    SU den 15. august 2019

    Lisbeth Dam Larsen (A) foreslog punkter til kommende SU og efterlyste årshjul med mødedatoer til dialogmøder, fx med det Rådgivende Skoleorgan. Og at skolelederne inviteres til september mødet.

    Ann Harnek (T) spurgte til flexdage på skolerne og UUV timer.

    Anne Funk (O) spurgte til privatskoler og drøftelse heraf. Udvalget ønsker emnet tages op på oktober mødet.

    Annette Nyvang (T) spurgte til påbud for Strandengens SFO og opfølgende sag på UUV timer vedrørende især pausestruktur.

    Helle Barth (V) var ikke til stede.

    Martin Wood Pedersen (C) var ikke til stede.