Skip navigationen

Vaccine mod influenza

Her kan du finde information om Sundhedsstyrelsens tilbud om vaccination mod influenza.

Få gratis influenzavaccine

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza, hvis du:

  • er 65 år eller derover
  • har visse kroniske sygdomme
  • er svært overvægtig med BMI over 40 
  • er gravid og mere end 12 uger henne 
  • har andre alvorlige sygdomme (lægelig vurdering) 
  • er i husstand med svært immunsupprimerede patienter (lægelig vurdering)

Tilhører du en af disse grupper, eller er du førtidspensionist, kan du hvert år mellem den 1. november og den 15. januar få vaccinationen gratis. For alle andre koster det 200 kr.  

Du skal have vaccinen hvert år for at være beskyttet, da der findes flere influenzatyper, og da influenzavirus kan ændre sig. En influenzavaccination nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig.

For at få den optimale effekt af vaccinationen er det vigtigt, at du bliver vaccineret, inden influenzasæsonen starter. Det er bedst at blive vaccineret fra starten af november måned til slutningen af december måned. Der går nemlig 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte.

Åbent hus-vaccine 2019

I Dragør Kommune har du mulighed for at møde op til et af følgende åbent hus arrangementer:

  • Mandag den 4. november 2019 kl. 10-13.30
    Matas Dragør Center, Maglebytorv 14, 2971 Dragør
  • Onsdag den 6. november 2019 kl. 16-17.30
    Dragør Apotek, Maglebytorv 18, 2791 Dragør
  • Onsdag den 13. november 2019 kl. 13-14.30
    Aktivitetshuset Wiedergården, Wiedergården 2, 2791 Dragør
  • Onsdag den 13. november 2019 kl. 15.30-17.30
    Dragør Apotek, Maglebytorv 18, 2791 Dragør
  • Onsdag den 20. november 2019 kl. 13-14.30
    Aktivitetshuset Wiedergården, Wiedergården 2, 2791 Dragør

Vaccination af borgere i eget hjem

Gangbesværede og immobile borgere har mulighed for, at blive vaccineret i eget hjem. Fristen for tilmelding er fredag den 1. november 2019. 

Du kan bestille tid på www.stopinfluenza.dk eller ringe til Danske Lægers Vaccinations Service på telefon 77 99 77 88. Telefonerne åbner mandag den 14. oktober 2019 kl. 8.30.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål vedrørende influenzavaccination kan stilles til vaccinations@dlvs.dk