Skip navigationen

Frit valg ordning

Du kan søge økonomisk tilskud til at ansætte en til at passe dit barn.

Dragør Kommune giver mulighed for et økonomisk tilskud til privat børnepasning

Ordningen gælder for børn i alderen fra 24 uger og frem til 5 år.
Tilskuddet ydes tidligst fra det tidspunkt, hvor Dragør Kommune kan give tilbud om daginstitutionsplads, eller barnet allerede er optaget i institution.

Tilskuddet reduceres i forhold til timetallet, ved pasning af færre end 37 timer pr. uge.

Der kan maximalt ydes 3 tilskud pr. husstand.


Frit valg ordning er et tilbud, der kan skrues sammen efter dit behov for børnepasning

- gode fleksible pasningstider.
- et trygt kendt pasningsmiljø.
- Større individuel voksenkontakt.
- mindre smitterisici.
- mindre stress og jag hos travle forældre.

Hvem kan få tilskuddet?

Tilskuddet kan søges af forældre, som er bosat i kommunen, og som har børn i alderen 24 uger – 5 år.
Forældre bliver arbejdsgivere, dvs. de skal indhente arbejdsgivernummer hos Told og Skat.
Ordningen kan ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet.

Hvem kan forældre indgå aftale med?

En enkelt person.

Eksempel:

En person, som passer barnet i forældrenes hjem, skal være fyldt 16 år.
Hvis det er en aupair, skal der være opholdstilladelse / arbejdstilladelse
fra Udlændingestyrelsen.
Arbejdstiden for aupair må ikke overstige 30 timer pr. uge.

Forældre skal indgå en skriftlig aftale med den person, som skal passe barnet.
Kommunens godkendelse af denne pasningsaftale er en forudsætning for betaling af tilskud.
De udfyldte papirer skal sendes til Dagplejekontoret, hvorefter et hjemmebesøg aftales.

Tilskuddets størrelse

Tilskuddet kan højst udgøre 70 % af forældrenes dokumenterede udgifter til børnepasseren, som skal passe barnet.
Forældrene skal som minimum selv dække 30 % af de faktiske udgifter.
Det kommunale tilskud udgør for børn i alderen:
0 til og med 2 år og 10 måneder 5853 kr. pr. måned i 2017. 
2 år og  11 måneder til og med 5 år 4085 kr. pr. måned i 2017.

    
Tilskuddet reduceres i forhold til timetallet ved pasning af færre end 37 timer pr. uge.
Tilskuddet er skattepligtig indkomst for den person, der passer barnet (B-indkomst).
Tilskuddet skal ikke medregnes i familiens skattepligtige indkomst.
Tilskuddet kan max. udbetales til 3 børn pr. husstand.
Udbetales månedsvis bagud.
Tilskuddet ydes kun til den del af opgaverne i hjemmet, som vedrører børnepasning.
Hvis forældrene uretmæssigt har fået tilskuddet udbetalt, gælder de almindelige tilbagebetalingsregler i henhold til serviceloven.


Godkendelse

Dragør Kommune skal godkende de enkelte børnepassere og pasningsordninger for at sikre, at de personlige forudsætninger og de fysiske rammer er forsvarlige.

Dragør Kommune kan opsige ordningen med 6 måneders varsel, forældre og børnepasser kan opsige med 1 måneds varsel.

Barnet bevarer ancienniteten på ventelisten. Ved ophør af ordningen vil det betyde, at barnet på lige fod med andre kan forvente en vis ventetid, hvis der ønskes plads på en bestemt institution.

Der kan fås yderligere oplysninger på Dagplejekontoret, tlf. 24636713.

Kontakt

Børn og Pædagogik

Åbningstider

 

Mandag 10.00 - 14.00
Tirsdag 10.00 - 14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 10.00 - 18.00
Fredag 10.00 - 13.00

Telefon: 32 89 03 72

Du kan også sende en mail til Børn og Pædagogik
pladsanvisning@dragoer.dk